Linsesalat med bagte rødbeder

400 g rødbeder (lange og ikke for store)
½ tsk. salt
1 tsk. rosmarin
100 g kulinariske linser
50 g pekan eller valnødder
1 potte brøndkarse
evt. frisk rucula

Dressing:
2 spsk. olivenolie
1 spsk. kirsebæreddike (eller æbleeddike)
1 tsk. sennep
1 tsk. honning
salt og peber

Skær rødbederne i ½ cm tykke skiver, vend dem i lidt olivenolie , salt, rosmarin og bag den ved 200 grader i ca. 15 minutter til de netop er møre.
Skyld og kog linserne i saltet vand i ca. 20 min. til de også lige er møre.
Afkøl rødbeder og linserne.
Pisk dressingen godt sammen.
Anret linser, rødbeder på et fad (evt. på en bund af frisk rucula)
Dryp dressing over og top med nødder (gerne ristet) og brøndkarse.
Friskskåret avocado kan også tilsættes salaten.